Det er tid til at nominere de danske repræsentanter til den prestigefyldte ICC Kommission for Voldgift og ADR. Dette unikke organ fungerer som ICC Dispute Resolution Services' tænketank og samler nogle af de mest fremtrædende eksperter inden for tvistløsning.
Hvem søger vi?
Danmark har et begrænset antal pladser tilgængelige for både advokatfirmaer og uafhængige juridiske professionelle samt in-house juridiske rådgivere. Dette er derfor en unik chance for at repræsentere Danmark og dele din ekspertise på en global scene.
Vigtigt: Deltagelse kræver et aktivt medlemskab hos ICC Danmark.
Ansøgningsproces:
Hvis du ønsker at bidrage til arbejdet, kan du sende din ansøgning til ICC's sekretariat inden d. 1. maj. Alle medlemmer af ICC kan ansøge.
For mere information og detaljer om, hvordan du ansøger, er du mere end velkommen til at kontakte os på info@iccdanmark.dk.