|
INCOTERMS
International Commercial Terms, bedre kendt som INCOTERMS, er en
række standardiseringsregler udgivet af ICC. Reglerne benyttes i
forbindelse med varehandel for at beskrive reglerne for en vares
levering, fordeling af omkostning, risikoårgang samt en række
yderligere forpligtelser mellem sælger og køber i internationale
samhandelsforhold. INCOTERMS er ikke officiel lovgivning, men
reglerne kendes og anvendes over hele verden i internationale
salgsaftaler.
INCOTERMS blev første gang udgivet i 1936 og er siden blevet
revideret jævnligt, senest i 2010. Efter flere års arbejde med at
forny og opdatere reglerne fra år 2000, kunne ICC i september 2010
offentliggøre de reviderede regler, som trådte officielt i kraft den
1. januar 2011. Målet med den seneste revision er, at afspejle og
kodificere gældende handelspraksis mellem eksportører og importører,
og samtidig medtænke forholdet til speditører, transportører mv.
Hvad er ændret?
Revisionen medfører i praksis, at der kommer to nye termer, mens
fire forsvinder.
De nye regler er herefter henholdsvis EXW, FCA, CBT, CIP, DAT, DAP,
DDP vedrørende enhver transportform, samt FAS, FOB, CFR, CIF
vedrørende alene søtransport. De hidtil gældende regler i DAF og DES
samt DDU erstattes således af den nye regel DAP, ligesom den
tidligere regel DEQ erstattes af DAT.
For praktikere med berøring til international handel og transport
vil det derfor være væsentligt, at bemærke de nye regler og disses
respektive anvendelsesområder. Udover ændringerne i klausulerne er
der ændret og forbedret i formuleringerne, og efter klausulerne skal
pladsen som minimum angives.
I INCOTERMS 2010 findes der derfor 11 klausuler i stedet for 13.
Alle Transportformer
EXW - Levering på sælgers Plads
FCA - Levering hos Købers fragtfører i sælgers land
CPT - Levering hos sælgers fragtfører i sælgers land - incl. fragt
CIP - Som CPT - sælger betaler forsikring på begr. betingelser
DAT - Levering i terminal - aflæsset/køber importklarerer
DAP - Levering på angivet plads-ikke aflæsset/køber importklarerer
DDP - Levering på angivet plads-ikke aflæsset/sælger importklarerer
Kun skibstransport - fra havn til havn
FAS - Levering langs skibsside ved skib skaffet af køber
FOB - Levering om bord på skib skaffet af køber
CFR - Levering om bord på skib skaffet sælger - incl. fragt
CIF - Som CFR - sælger betaler forsikring på begr. betingelser
Udgåede klausuler
DAF - LEVERET VED GRÆNSEN
DES - LEVERET EX SHIP
DDU - LEVERET TOLD IKKE BETALT
DEQ - LEVERETEX QUAY
Nye klausuler
DAT - LEVERET I TERMINAL
DAP - LEVERET PÅ NAVNGIVET PLADS
|